Generalkrigscommissair
Generalkrigscommissair
Naar dette Marmor engang smulrer hen,
Er Præget af hans store Siel igien.
Andægtige! du, som nedknæler her,
O! vend dit Øie hid, af Wessel lær,
At ene den tilbeder værdig Gud,
Som streng i Dyd adlyder Pligters Bud;
Skue hid, du Fattige! han elskte dig;
Skue hid, du lykkens Søn! bliv Wessel liig.
Rein.