Til Digteren C. A. Lund
Foran i hans samlede Digte afskrevne af en
Foran i hans samlede Digte afskrevne af en
Veninde.
Veninde.
Med Hyldest, Ven! modtag fra Vennehænder
Af Danmarks Digterchor den eneste,
Du — ellers den saa strængt retfærdige —
Saa stadig uretfærdigen miskiender.
Skiøndt Lyren, han modtog af Sangens Gud,
Stolt brammer med de fire Tryllestrænge,
Som af de Lyrer, der paa Pindus hænge,
Selv Guden til sin Yndling kaared ud.
Den første Sulmo’s kiælne Skiald tilhørte,
Paa den han tolked’ os, hvad Hero leed,
Os giennem Sekler hendes Klage rørte.
Den anden majestetisk kraftfuld bød
Den stolte Romerbarm til høie Glæder
Naar under Tiburs Sangers Haand den lød
Til Guders Priis, og Roms og Dydens Hæder.
Den tredie ved landlig stille Grav
Af Tungsinds veemodsmilende Camene
Hun Digterværd og Digternavn ham gav.
Den fordum Thomsons høie Lyra pryded,
Dog — veed jeg ei — i Skottens Haand den lyded
Ei nær saa sølvreen, hiine tre saa liig.
O lyt! o hør i Trylleharmonie
Af fordums Sang den fierne Gienlyd bæve,
Hør Strængene den elskte Haand at kræve,
Kiend Sanggudindens, Danas Kald deri.