Lauritz Kruse (1778–1839)

Min Fryd er taus! Jeg flyer for Daarers Larm,

Og tit naar andre lee, jeg eensom græder;

Min Fryd er taus! men huld i Venskabs Arm

Fremspirer giennem Taarer mine Glæder.

        Jeg kiendes ei! thi eene kiendte af faa

Er Følelser, som blusse ei, men brænde,

Jeg kiendes ei; men gid jeg yndes maae

Af hver, som fandt mig værd at lære mig at kiende.

        Og er jeg stolt! saa er det kun, fordi

Jeg Ædles Agt mig føler værd at vinde;

Og er jeg stolt; tilgiv mig da — heri

Tør jeg jo ogsaa kalde Dem Veninde!