1. Farvel
(1851.)
(1851.)
Farvel nu, Sjællands grønne Skov
Med Klintens gule Bræm!
Vor Ganger stamper med sin Hov
Og hvirvler Skummet om sin Bov,
Og haster over Dybet frem
Mod vore Brødres Hjem.
Farvel, I Venner, af hvis Favn
Vi nødigt kun os drog!
Ei gaaer med os dog Sorg og Savn;
Nei, Haabet staaer i Fremmerstavn,
Og svinger høit sin lyse Brog
Foran vort Vikingtog.
Farvel, hver Mø, hvis Tanke tyst
Os følger paa vor Fart!
Paa øde Hav, paa fremmed Kyst
Skal Mindet vaage i vort Bryst;
Der skal Dit Billed, vel forvart,
Staae dobbelt frisk og klart.
Afsted! vi heiset har vort Flag,
Og Lykken er os god.
Det gjælder jo den gode Sag,
Det gjælder Nordens Atterdag;
Og vi har Ungdom, Kraft og Mod,
Og vi har Liv og Blod.