Sne i Øst og Sne i Vest,
Vinterkulde — Vinterblæst,
Is paa hver en Rude:
gemt bag hvide Bakkers Hæld
ligger lunt ved Vinterkvæld
Bakkegaard derude.
Grønt i Syd og Grønt i Nord,
Fugletræk ved Aa og Fjord,
Lærkesang i Enge:
gennem Hækkens grønne Pragt
ses, i kalknystrøget Dragt
Bakkegaardens Længe.
Over Markens grønne Tavl
lyser Bakkegaardens Gavl,
mellem Lindens Blade;
først naar man er ganske nær,
ser man — hvid i Solens Skær —
Bakkegaardens Lade.
Høstlig Storm og Taagesus,
Løvfald over Bondens Hus,
Lyd af Storm der tuder;
i en Høstsols silde Skær
gløder bag de nøgne Træer
Bakkegaardens Ruder.
Slægt for Slægt og Aar for Aar
Bakkegaardens Længe staar
indtil Skæbnen naar den.
Bakkens gamle Kæmpetrold,
født engang i Hedenold,
skærmer Bakkegaarden.