Kun een er Freias Stjerne,
Men rundt den sender
Sin Glands til alle Sider
Med milde Hænder;
Kun een er Freias Stjerne,
Men hvert et Øre
Faaer dog et enkelt Sølvord
Af den at høre.
Der er ei nogen Hytte
Saa lav og lille,
At ei dens klare Straaler
Paa Ruden spille;
Der er ei noget Hjerte
Saa tomt og øde,
Det har jo engang maattet
Af Elskov gløde.
Kun een er Freias Stjerne
Den lyse, høie,
Der seer os ind i Hjertet
Med Jomfruøie;
Men hver en speilklar Bølge,
Hvorpaa den skinner,
Med Elskovsstjernens Billed
Mod Stranden rinder.
Kun een er den Udkaarne,
Den Længselsfjerne,
Kun een den Drømmebaarne,
Vor Vandrings Stjerne;
Men hendes Billed speiler
Hver ædel Kvinde,
Og vækker om den Fjerne
Igjen et Minde.