I.
Døden er ond og usalig og graven et bittert leje;
guderne fanger hver flyvende lyst, der løber de svimleste veje,
og sikkerlig vilde guderne dø, om døden var god at eje.
II.
Elskov matter mit legem og jager mit hede sind,
sød og smærtelig, listende frem, dens vælde kan ingen fange,
elskov bruser i hjærtet, som nattens farende vind
drager i fyrren på fjældet og synger de susende sange.
III.
Ak, kærmoder, sene vanke
over væven mine hænder,
for den slanke
Afrodites kraft jeg kender;
al min tanke
til en svend af længsel brænder.
