Ernst Bojesen
Ved Festen den 6. November 1897
Ved Festen den 6. November 1897
Mel.: Hønsefødder og Gulerødder.
Mel.: Hønsefødder og Gulerødder.
Den må ha en dristig sjæl,
der lader bøger trykke:
de, der loved gylden høst,
gir tit kun røg og skygge;
de, der vinder det bedste ry,
har kun en fattig lykke,
de fleste folk i land og by
de blæser bøger et stykke.
De, der kræver vågen hu,
får ikkun få i tale.
Quorsum valent litterae?
Dog de gør deres nytte, blot
de dysser blidt i dvale;
men ellers må de krydres godt,
om muligt med skandale.
De, der leder smagen, helst
for tunge bruger tænder,
vrager tit med myndig røst
ting, de ikke kender;
en og anden kan sørge huldt
for sine gode venner,
en og andens bryst er fuldt
af gammelt nag, der brænder. —
Dog, når du på torvet står
og trylleposen krænger,
ildnes alle mand og får
ej lov at døse længer;
efter dig de med rappe trin
i tusindtal sig trænger:
du har lokke-magt som hin
berømte rottefænger.
Fløjten lægger du for mund,
og døde blade bruse,
billedpragt og farve-pynt
blir set i alle huse;
den, der holder sig nok så stiv,
hans vilje kan du knuse,
barnet selv i moders liv
du fanger i din ruse.
Led dem op til bjærgets tind
fra dalens dis og mørke,
gyd i deres lade sind
højlufts sunde tørke;
led dem snildelig, til de når
lutret kunst at dyrke,
lok dem, til de ret forstår
de stille bøgers styrke.