Jeg rider ganske sindig og forsvarlig ned ad bakken
og nynner: der er ingen her i denne skov, —
thi alt er tyst, som hele verden sov; —
da kommer én, der lå på lur, og farer mig i nakken;
han svinger stav og bulrer som en storm:
»Stig af! Din hat i hånden, du! Og loven leve længe!
Og vid, at lovens arme pung kan også trænge.
Kort sagt, hallunk, det gælder dine penge!«
Jeg mødte nok så gærne dem foruden uniform.