That low man —
(A Grammarian’s Funeral.)
Der, hvor sig strækker vejen støvet grå
nederst i Helved,
så’ jeg en lille mand forsigtig gå;
frygtsom han skælved,
da mod ham rapt en skare djævle kom,
der i forening
skreg: »sølle synder, hør og mærk din dom:
sig os din mening:
hvad er din egen tanke, trang og tro,
hvad har du vovet?«
Hej, hvor som kåde kid de sprang og lo,
mens han benovet
klatted de bøger, som han bar i byldt,
roded og famled —
alle hans lommer med papir var fyldt,
år gennem samlet —;
deraf med mas og møje han drog op
bunker af sedler:
»Jeg er jo kuns en ganske lille kop;
her er de kedler,
hvori jeg flittig lærde ting har øst,
dem, som I søger;
de kan jer skaffe livets gåder løst,
samt mine bøger;
dér kan I finde videns rare skat,
sandhedens kræfter;
dér kan I få besked om dit og dat,
blot I slår efter;
hvis I nu spør mig om mit ideal,
se side sytten — «
Her blev han spiddet af en børstet ka’l:
»hold du kun bøtten!
venner! træk af med denne lille mand,
tom er hans skryden,
sjælen er fuld af bare støv og sand, —
put ham i gryden!«
(Efter Swedenborg).