Island
Ved en fest for Islands Alting 29. Juli 1906.
Ved en fest for Islands Alting 29. Juli 1906.
Mel.: Ur svenska hjärtans djup.
Mel.: Ur svenska hjärtans djup.
Højest Nord en bjærge-ø,
der løfter mod den vilde sø
en stejl og nøgen kyst,
med fager li og karrigt land,
med jøkelis og fjæld i brand,
hvor hårde kår gør hærdet mand
med jord og hav i dyst.
Hvor fjærnt fra Sjællands bøge-lund
med vovens leg i Øresund
og bakkens bløde drag,
hvor kløvergrønt og axets guld
solfostret dækker markens muld,
og byen higer stor og fuld
mod sky med tårn og tag.
Men ser paa færden ud og ind
end mange gange gryets skin
det grænseløse vand,
dog tusindfoldig drages spor;
hvor kølens stribe flygtig fór,
der tvundet blev en varig snor
imellem land og land.
Fra svundne år i denne by
vandt tit en Islands ætling ry
med mejsel, pen og bog;
til fælles virke gik vor fod
paa torv og ting, på dæk, i bod,
vi skifted gods og blanded blod,
og begge gav og tog.
Og gik end tvedelt vej vort sprog,
hvor hjemlig Islands saga-bog
i Danmarks sang genlød!
Vi lyser os i køn og kuld
som ymper af den samme bul,
vi spredtes over bjærg og muld
fra samme moders skød.
— — Vi med norrøne mål i mund
fra Reykjavik til Målarsund,
vi folk af fælles rod,
hvor har vi fra vor poge-tid
gjort selv os mén af nag og nid,
forødt vor marv i frænde-strid
og gydt vort bedste blod!
Men ævner nu vi mande-råd
og under hver sin drift og dåd
med viis og langsynt ånd:
da bliv ej mod din broder stind,
vær for hans fejl en kende blind,
men hold hans dyder fast i sind
og mød ham hånd i hånd!