Ved Hjemkomsten
Dybbøl 1920.
Dybbøl 1920.
Mel.: Den signede dag med fryd vi ser.
Mel.: Den signede dag med fryd vi ser.
Den gryed omsider den favre dag,
vi havde i hu så længe,
og atter lyser det røde flag
paa Sønderjydernes vænge,
hvor atter i Danmarks frie mål
tør tale møer og drenge.
Vort nye eje, vor gamle jord
med højtidssundren vi træder,
og læben søger de jævne ord
for hjærtets svulmende glæder;
med ydmyg alvor vi byder hjem
vort savn, vor lyst og vor hæder.
Da verden syntes i drabets gny
mod død og dommen at hælde,
vi så’ af uvejrets tykke sky
et sol-lys over os vælde;
en lykke-gave det blev for os,
men I har måttet det gælde.
Da tiden kun varslede mørke kår,
bød håbets bavne vi brænde;
med broderligt sind de mange år
vi varsomt jer holdt i hænde;
men dybt bed åget i eders kød,
og I bar striden til ende.
Hav tak, at ej eders hu blev kold
og lod sig i nøden kue,
men dristig trodsede ve og vold,
når stormen tog til at true;
med vævert lune og frejdig sang
I værged jer liden tue.
Hav tak, at I højnede ret jert mod
i løvfaldets bange dage;
af døgnets arbejd I lønlig lod
en vår over landet drage,
med snilde hænder og vågen ånd
I vandt det tabte tilbage.
Nu løsnes i fryd de trange bånd,
der måtte for hjærterne stemme,
nu tør vi jer byde med mund og hånd
velkommen i Danmark hjemme,
og aldrig vil nogen ærlig dansk
den dåd, I har øvet, glemme.