O, kald mig ikke følesløs
Efter J. V. Shadovska
Efter J. V. Shadovska
O, kald mig ikke følesløs
og kald mig ikke kold,
naar inderst Hjærtet i mig frøs
gav Haanden mangefold.
Ja, vandrer jeg i Folket ud,
jeg laaser Hjærtets Dør,
men bag det ydre, stolte Skrud
bor Smærten nu som før.
Saaledes gaar Slavinden sky
langsad den vante Sti
med sænket Blik hun bærer bly
den fyldte Skaal forbi.