Det Vers, som jeg har den Ære at overlevere Selskabet, er en Begyndelse til en Brevvexling, som for endeel Aar siden var aftalt mellem to gode Venner, ikke langt fra Sorøe; men, som saa mange andre Ting, døde i Fødselen. Anlægget var dette: At Ketillus skulde opløse de imod Viisdommen anførte falske Indvendinger, bestemme det rette Begreb om den, og vise dens Fordeele. Derefter faldt det Ketillus til, at fremsætte sit Paradoxon, som paa samme Maade af Lucio skulde besvares o. s. v. Hvad? om en L***s og en T****n vilde oprette en saadan Brevvexling med hverandre?
Lucius.