Blegersken(efter Vosses Bleicherinn)Hvidne jevnt ved Solens VarmeLærred! som med raske Armeselv jeg spandt og vævede.Dig bestænkte Jomfruhænder!at Du fuldblegt Øiet blænderlig den nattefaldne Sne!Snart som Dyner og som Lagenskal Du pryde Bryllupsdagenunder friske Rosers Duft;thi vor Høitid Fa’er bestemtejust til Junimaaneds femte,mens det er lidt kjølig Luft.Hvem den Frier vel mon være,skal jeg dig nu straxen lære,dog først lidt Taalmodighed!Det er ham, som sidste GildeKortene opbrænde vilde,og som aldrig spiller med.Lidt fra Byen ved vor Stetteredded han vor Naboes Mettefra uvane Bytyrs Horn.Vi, da Jens kom ud at krigeog en Sygdom tog vor Pige,høsted eene alt vort Korn.Og ifjor ved Ildebrandenreddede han ene MandenKonen og de fire Børn.Han, da Prindsen bød ham Penge,“Guldet giv til dem som trænge!”,sagde bister som en Bjørn.Birkedommers fine Line,Kammerpigen og Kathrinenok saa lækkre giorde sig,ved det sidste Maidagsgilde,alle Kunster paa ham spildehan dog elsker ene mig.Skal jeg ringere da være?Her i Landet, paa min Ære!Ingen bær til Hanne Nag.Storken har hos Fromhed Bolig,alt i fire Somre roligboer en Stork paa vores Tag.Sandt! jeg høi Frisur ei bærerintet Snørliv mig besnærer,dog jeg kan mig lade see,naar jeg hvidklædt gaaer til Dandsen,flink og rød, og under Krandsenrundtom bølge Lokkerne.Tro mig! Hanne har og Penge,hundred Kroner, samled’ længe,og to Snese arvede;lige nok i Kjøkken KjælderKobbertøi, og, om det gjælder,Sølvtøi, som er værdt at seeJa der vil en Hvidsken blive,naar vi nu skal Jaord giveog vor Præst da lyser til:“Peter Søn af Gotfred Meierog hans Kjærest Hanne Dreier —tal i Tide, hvo som vil!Spillemand! Du Svende tinge!at Musikken rask kan klingenaar for os I spille op.Du hver Aften Dig maa øve,ud paa Natten gjøre Prøve,til din Kone siger: “stop”.Øv Dig vel paa Seraphiner,Engelsk, Kontradands, Berlinerog den muntre skotske Dands.Naar da hver af Glæde springer,og Violen lystigt klinger,da farvel du Jomfrukrands!