Tidlig syntes alt min Aand at høre
Sanggudindens, Danas høie Kald,
Og forvoven prøved jeg at røre
Dine Strænge, Sulmos kiælne Skiald!
Tiburs store Sangers rene Toner,
Høie Brittebarders Evighed
Lokkede mig hen mod Pindi Throner
Men — jeg Svage sank i Afmagt ned.
O fra Lysets Helligdomme svæved
Da en Genius i Guders Glands,
Og for Alt, hvad jeg af Phæbus kræved,
Rakde Venskab mig sin stolte Krands.
C. A. Lund.