Uagtet der vistnok ingen Mangel er paa nyere danske Visebøger, synes man dog, lige siden den gode gamle Klubvisesamlings Tid, at have savnet een, der udelukkende omfattede egentlige Selskabs-, Drikke- og Kommers-Sange, uden at befatte sig med de Komoediearier, Romancer &c., der have faaet Indpas i alle nyere Samlinger, og ofte udgjøre Hovedingrediensen i dem. Til Afhjelpning af dette Savn er nærværende Visebog bestemt. Den kaldes Fader Evans Stambog, fordi enhver begeistret Hylding, Skjalden i lystigt Lag bringer Druer, Venskab og Piger, vel med Føie kan ansees at skyldes og tilhøre Glædens og Vinens Fader, og vel ogsaa derfor kan bære Navn af og opbevares som et Blad i hans Stambog.
De fleste af de i denne Samling meddeelte, forhen bekjendte Sange, ville sikkert tale for sig selv; for dem, der ikke kunne dette, maae Melodierne og den Hævd og Indpas, Tid og Mode har skaffet dem, føre Ordet. — De hidtil utrykte Sange, adskillige Forfattere have leveret til Samlingen, beile til den Gunst, deres ældre Sødskende allerede ere i Besiddelse af. — Til meest Overbærelse trænge imidlertid Udgiverens egne. Fremkaldte af Øieblikkets Lune, ere de efterhaanden blevne til blot for den snævrere Vennekreds, og det er ogsaa kun den hæderlige Erkjendelse, de der have mødt, der har gjort Forfatteren dristig nok til at føre dem ud af et Mørke, de maaskee aldrig burde have været fremdragne af, og hvori Tiden maaskee ligesaa hurtigt igjen vil nedsænke dem.
Uagtet den Størrelse, nærværende Samling er voxet til, vover Udgiveren dog langtfra ikke at kalde den fuldstændig. Han troer tvertimod at der endnu vil kunne gjøres en riig Efterslæt, og lover derfor ogsaa, hvis man synes om Stambogen, da ret snare at lade prente et Antal nye Blade til den.
Og hermed Hilsen og Fred til hver Dyrker af Fader Evan og hans Gaver!
Kjøbenhavn, i November 1820.
Udgiveren.
Anmærkning. De i Registrene med * betegnede Sange ere enten hidtil utrykte og til Stambogen leverede, eller andre nye Sange, som ikke endnu have været optagne i nogen lignende Samling.