Danevang, med grønne Bred
Mel.: Vil Du være stærk og fri etc.
Mel.: Vil Du være stærk og fri etc.
Danevang, med grønne Bred,
ved den blanke Vove!
I Dit Skjød er Kjærlighed,
Fred i Dine Skove;
Fuglen synger høit i Sky
over Kjæmpehøie;
men i Dalen smiler bly
Vaarviolens Øie.
Danevang! Din Blomsterarm
Fædrene omslynged;
kjærlig gløder Sønnens Barm,
hvor hans Vugge gynged.
I de danske Fædres Spor,
under Egeskygger,
der, hvor Troskabsfuglen boer,
Enigheden bygger.
Een er Fader for os her,
vi har fælleds Moder;
Danmark er vor Moder kjær,
Danmarks Søn vor Broder.
Som eet Hjerte, Favn i Favn,
Broderfolket flamme!
Juble høit Dit Fadernavn,
gamle Skjoldungstamme!
Hil Dig Drot! og Hil Dig Land,
ved den blanke Vove!
Blomsterøer! grønne Strand!
lyse Bøgeskove!
Her er Troskabsfuglen graa,
Fædres Høie grønne,
Vennen trofast, Himlen blaa —
Slettens Møer skjønne!
Her er Sang og Harpeklang,
her er Fryd og Gammen,
her vi slumre skal engang
broderlig tilsammen;
her vi leve skal og døe,
som de Fædre gjæve:
Leve Konge, Ven og Møe!
Gamle Danmark leve!
Leve Broderenighed,
under Fredens Skygger!
Her den vennehuld steeg ned,
her den boer og bygger.
Her dens Throne fast skal staae
i vort Samfunds Kjæde:
Leve her, mens Hjerter slaae,
Enighed og Glæde!
Ingemann.