Som Pyramiderne — i gamle Grave
man fandt i Mumiehaanden sort og rund
en Haandfuld Hvedekorn, et sælsomt Fund,
et ensomt Livets Tegn i Dødens Have.
Og tvivlende man tog den sjældne Gave
og kastede den ud i frugtbar Bund,
og se! der voksed Aks af denne Grund,
en gylden Arv fra hine Fædre brave.
Saaledes findes tidt-i Fædres Kiste
mangt frugtbart Frøkorn gjemt i Gravens Nat
til sildig Blomstring efter Livets Orden.
Hvad hindrer da, at man igjen kan vriste
af Kirkens Mumiehaand dens døde Skat
og atter udsaa Livets Ord paa Jorden?