Aftensang paa Bjerget
(ved Maria Einsideln)
(ved Maria Einsideln)
Jeg gik fra Søe og dybe Dal,
Jeg søgte Bjerg og Klippesal;
Den Gang var høi, den Vei var lang,
Jeg staaer paa Bjerget førstegang.
Saa underfuldt er her at gaae:
Det er som skal jeg Himlen naae, —
Forneden ligger Dal og Bye,
Jeg vandrer over høien Skye.
Histoppe toner hellig Klang,
Did stunder de Bønhørtes Gang;
Den Pilgrim ønsker mig Gudsfred,
Et Under paa det Billed staaer:
Henover Grave Døden gaaer,
Han løser alle Sjæles Baand;
En Engel standser Kampens Haand.
Den blege Møe af Graven staaer
Og Øiet fro mod Himlen slaaer.
Forneden hendes Hjertenskjær
Gudsmoder seer i Morgenstjær,
For hende der han knæler from,
Gaaer nu til hendes Helligdom,
Og hænger under Takkesang
Sit Billed i den Kirkegang.
Jeg følger den Bønhørtes Fjed,
Jeg ogsaa har et Billed med;
Et Under og med mig er steet:
Min Sjæl har Himlens Engle seet.
De stod for mig paa Land paa Søe,
De sang om min forladte Møe:
Hun græder ei, hun blegner ei,
Hun følger dig paa fremmed Vei.
Jeg maa det søde Under troe,
Jeg aander let, jeg stiger fro:
Hvor de Bønhørte knæle ned,
Jeg bringer hendes Billed med.
Hun græder ei, hun blegner ei,
Hun følger mig paa høie Vei,
Hist aabner hun mig, reen og from,
Engang den store Helligdom.
I Skoven gaaer jeg eene og Natten falder paa,
I Maaneskinnet hvide de Birkestammer staae;
Den Pilgrim er forsvundet paa ubekjendte Stie,
Kun Flaggermusen surrer mig viftende forbi.
Et Eventyr mig tykkes den underlige Gang,
Til Eeneboerklostret er Veien meer ei lang.
Did gaaer med Stav i Haanden en fremmed Vandringsmand;
Hvordan han did er kommet han neppe mindes kan.
Det er som han i Drømme har vanket Verden om,
Nu vækker ham i Natten den Klosterklokke from;
De Toner vel han kjender; men hvor er det han staaer?
Paa ubekjendte Stier han som til Hjemmet gaaer:
Det klinger for hans Øren, som gamle Venners Røst:
Hvor tumled du saalænge om? kom atter til vort Bryst!
Dog det er ogsaa Drømme: mig kjender Ingen her,
Og de, som paa mig kalde, veed neppe Hvo jeg er;
Men det veed Gud i Himlen, og Englen, han mig gav,
O, følg du mig i Dal, paa Bjerg og gjennem Nat og Grav!