Sveitzerlandet, ja der er et Liv:
I Dalen staaer Hytten saa stille,
I Søen vifter det grønne Siv,
Under Klippen Bølgerne trille.
Paa grønne Bred ligger Bye hos Bye,
Imellem dem Baadene svømme;
Paa Bjerget hænger den hvide Skye,
Der bruse de stærke Strømme.
Og Bjergluften hæver det frie Bryst,
Det vifter fra fjerne Skove:
Histoppe er Liv, histoppe er Lyst,
Over Dal og spillende Vove.
Den Fremmede vandrer saa reisefro,
Høit Alpestokken han svinger:
Histop, histop, hvor Hyrderne boe.
Hvor Hjorden med Klokkerne ringer.
Hvad sjunger den Hyrde paa høie Fjeld?
Hvad sjunger vel Pigen i Dalen?
De sjunge om deres stærke Tell,
Saa det runger i Klippesalen.
Det klinger fra Bjerg, fra Dal og fra Søe;
Og sig rask over Iiskløften svinger.
Lavinen nedtordner under hans Fod,
Og ruller med Strømmen fra Fjeldet,
I Afgrunden styrter den vilde Flod;
Det ringer fra Bjergkapellet.
Den Fremmede sætter paa Steen sig ned,
Under Foden brænder ham Saalen;
Den Smaadreng kommer med hoppende Ged
Og rask det ganger mod Bjergetop,
I Dybet den Svindeltrold vinker —
Den venlige Bjergalf hvisker: herop!
Det suser hvor Alpsneen blinker.
Hun Alperoserne bringer;
Med fremmede Blomst den Reisende gaaer,
Og Hatten paa Bjergtoppen svinger.