Rigdom regner fra Skye, om Biergets Kanter det lyner
Skjøn er stigende Vei, ved Skrænt maa Hemskoen ned.
Stolte Ruiner hist af Ridderborge jeg skuer:
Hardenberg, Heltes Borg, og Plessen foer vi forbi.
Nær er Burschernes Stad, vi alt to Flygtninge møde;
Carceret truer dem strængt, de brød Philisternes Fred.
Nærmere boglærd Stad, en Ridderhær fra Duellen
Glad udsones med Sang og skjuler blodige Arm .
Lyster dem Kamp med os? mon vi Philisterne ligne? —
— Tael dem til Rette, Hr. Bursch (bemoost dit Hoved jo er)
Giv dem Æresord paa, at ingen Fux du er mere.
Har I Philistere ei, men Philistranter kun med —
„Kjære Karle” dem kald, imorgen kan du dem spørge:
Hvordan Spøgen var meent? og svares: „alt som du vil,”
„Dumme Unger” dem kald, og lær os praktisk at kjende
Æreskrigen, du nys har theoretisk afmalt.
Skjænk vor Svoger nu Fred, I lærde gøttingske Kæmper,
Har I endnu ei lært, at skjælne Mølle fra Helt?