Aarle, før Sol opstaaer, til St. Maria Maggiore
Gange til store Fest; Maanelyset vi fro.
Høi som en Stjerneborg den herlige Kirke alt lyser,
Trindt ved Altrenes Fod, og paa det marmorne Gulv
Knæle Qvinder og Børn, ved Qvel fra Landet hiddragne,
Slumre ved Alteret nu, til Sang dem vækker og Fryd.
Hyrderne hvile nu her, af Kirkens Lamper omstraalet,
Som under Stjernetag paa Marken fordum de laae.
Vente den store Stund, naar atter Englen dem trøster
Med det salige Ord: idag en Frelser er fød.
Hør, nu toner det alt, det Evangelium hører
Jorden knælende nu, og Himlen glædes derved.
Barnet atter er fød, i hvem vi evig gjenfødes,
Hist under festlig Sang gaaer Kirkens hellige Tog:
Livets store Triumf den frelste Verden nu feirer,
Bærer i Seierstog din Vugge, evige Christ!
Stille vandre vi ud, det store Lys er oprundet,
Dagens Konge er fød, vi har hans Herlighed seet.
