Bruns Sang
Mel.: Nær Majdaagaa lokje.
Mel.: Nær Majdaagaa lokje.
1.
I denne stille Bolig,
o elskte! var din Vugge sat;
her uberørt og rolig
din Sjæl sig har opladt.
Du voxed i dens milde Skjød
og blev saa favr frisk og sød
og blev min lille Skat.
2.
Du gode gamle Stue,
som favned hende ømt og blidt,
jeg tænker, du maa mig skue
lidt skjævt til min Visit;
thi Skatten som du værned om,
den bliver nu min Ejendom,
den flytter hjem til mit.