Bryd, Bølge, i mit Bryst
i Modgangstrods,
i vild, satanisk Vælde,
i Allerhelveds-Lyst ....
nu vil jeg ud at slaas!
Spil dine Svanevinger ud
med Staalfjerskraft, min hvide Sjæl,
sving Dig fra Verdens nidske Hær
mod Stjernerne og Gud ....
spil dine Svanevinger ud!
— — —
Syd, Du mit unge, sunde Blod,
som Stormflod gennem alle Aarers Leje!
Jeg er en Vildmand langs ad Livets Veje,
Landsknægt fra Hoved og til Fod! ...
Som en fjeldhøj Baune
lyser mit Manddomsmod!
„Ene mod de mange!“ —
det øger hver Vildmands Kraft.
Min Vilje er en knudret Eg
med urgammel Livsens-Saft,
der pibler ud — som Sange. — — —
Bryd, Bølge, i mit Bryst!
Spil, Sjæl, din hvide Svanevinge ud!
Syd, Blod, i Hjærtets stedse aabne Krater!
Mandsvilje — vær vaagen,
saa tit, der skikkes Dig Bud!
Verden er en Hede —
selv er jeg saa sandt en Tater!