Alle Veje snefaldshvide
i den blaablaa Vinternat!
Alle Træer rimfrosttrukne
i den blaablaa Vinternat!
Lydløst-stille Stjerner skride,
i den blaablaa Vinternat,
over Himlens klare Side
i den blaablaa Vinternat.
Denne Vinternat derude,
blaablaa, som jeg véd ej hvad,
lysner over Hjærtets Rude,
skælve maa hvert Hjærteblad:
skælve gør hver Fiber i mig,
skælve gør hver Nattens Stjerne —
blaablaa, lysfyldt ligger Jorden,
fuld af Længsler mod det Fjerne.
Drøm — aa, Jord! — dig op mod Himlen
i den blaablaa Vinternat!
Tig dig Plads i Stjernevrimlen
i den blaablaa Vinternat!
Løft — aa, Klode! — den, jeg elsker,
op i Stjerneregioner!
Bær min Elskte, min Veninde,
ud i drømmelyse Zoner! — — —
Blaablaa, blaablaa Vinternat!