VaarsangMelodie: Endnu har vi Sommer etc. Alt smutte de Skjønne Af murede Stad; Alt smiler det Grønne Fra nyfødte Blad: O! lader den nydes Den liflige Vaar! Vort Kald er, at frydes,O ja! — og stakket den Glæde bestaaer. Snart brænder den Sommer Paa gispende Bryst; Snart stormende kommer Den falmende Høst: Snart Vinter afklæder Den favre Natur; Og bag vore GlæderO ja! — ak! bag dem staaer Døden paa Luur. Saa Mangen, før Vaaren Omkrandses igjen, Skal kastes paa Baaren Blandt Sovende hen: Da lukkes hans Blikke For Krandsenes Pryd; Da deler han ikke —O nei! — han deler ei Levendes Fryd. Naar Graven modtager Vort vaklende Skridt, Omsonst, man beklager, Vi nøde for lidt. Har Nydelsen Fare, Hvad har den vel ei? Vi Glæden forsvare, —O ja! — og strøe den paa knudrede Vei. Kun Hykleren skotter Til Kys og til Dands; Kun Dumheden spotter Med Druernes Glands: Hvo skabte vel Ranken Med Druen saa rød? Hvo gav os vel Tanken,O ja! — at Glutternes Læbe er sød? Vort Liv har en Fader I Himlenes Gud: Vort Leeg han tillader; Vort Held er hans Bud: O! Venner, Veninder, Den Sandhed bestaaer, Thi, før den henrinder, —O ja! — indvier den liflige Vaar!