Sangen toner, Druen blinker,
Spøg neddysser Veemods Lyd,
Venskabs unge Seraph vinker
Os til festlig Sang om Fryd:
:|: Kom da, Glæde, fra det Høie,
Bland Din Vellyd i vor Sang!
Straal af blide Skjønnes Øie;
Lyd i fulde Bægers Klang. :|:
Naar vor Fod paa Roser vanker
Gjennem Velstands Eden hen:
Naar vi Haabets Frugt opsanker
Med Forstand, at nyde den:
:|: Kom da, Glæde, fra det Høie,
At vi skjønne, hvad vi fik,
Og erkjendtligt os fornøie
Over Livets Øieblik! :|:
Naar vor Skjæbnes Himmel graaner,
Naar dens Tordner ned os slaae,
Og naar Haabets Glimt hendaaner,
Det vi bange stirred’ paa:
:|: Kom da, Glæde, fra det Høie,
At vor Kummer flygter bort,
At vi mindes i vor Møie,
Disse Dages Qval er kort! :|:
Naar vor Aftenstund indbryder,
Og vor Puls afmægtigt slaaer;
Naar vor Bøn for Daad og Dyder
Os ved Livets Grændse naaer:
:|: Kom da, Glæde, fra det Høie,
Før os Kampen let forbi.
Smiil end fra vort brustne Øie,
Naar det evigt lukkes i! :|:
Sangen toner, Druen blinker,
Spøg neddysser Veemods Lyd,
Venskabs unge Seraph vinker
Os til festlig Sang om Fryd:
:|: Kom da, Glæde, fra det Høie,
Bland Din Vellyd i vor Sang!
Straal af blide Skjønnes Øie,
Lyd i fulde Bægers Klang! :|: