Antologier

„Hør dog, kjære Ven! hvad kan det nytte,

at du øver vilden Vaabenfærd?

kan en saadan Haandfuld Folk beskytte

Land og Rige mod en mægtig Hær?“

Saadan høres mangen en at tale,

som sig tykkes saare vis og klog,

helst naar han bereder sig til Dvale

i sin hyggelige Arnekrog.

Om det nytter, véd kun Gud alene,

men det véd jeg, at et andet Ord

lød fra dem, hvis Navn paa Bavtastene

vidner end om Heltekraft i Nord.

Skal jeg sove roligt paa min Pude,

medens Danmark lægges under Aag,

sælges skal da først blandt gamle Klude

du, mit himmelfaldne Danebrog.

Ej jeg spørger om, hvad det kan nytte;

jeg kun gjør, hvad ej jeg lade kan,

øver Haand og Øje, at som Skytte

jeg kan værne om mit Fædreland,

Jeg vil være med, hvor Bøsser knalde

for at sprænge fremmed Trældoms Baand;

kan jeg da ej staa, saa kan jeg falde —

Liv og Død er jo i Herrens Haand!