Der er saa dejligt, hvor Bøgen gror,
Naar Lærken slaar og Solen skinner,
Men dejligst er der, hvor Droslen bor,
Og Aaen gjennem Dalen rinder;
Det er saa dejligt med sin Hjertenskjær
At lege Skjul ibag de store Træ’r,
Ungdommens Lyst
Fylder vort Bryst,
Der er saa eviggodt at være.
Det er saa dejligt, naar Agren staar
Med fulde Ax og friske Blommer,
Naar Bonden hen over Marken gaar
Med hvæsset Le, og det er Sommer;
Men dejligst er der i den dybe Dal,
Der gro Kjærminderne i Tusindtal,
Sommerens Lyst
Fylder vort Bryst,
Der er saa eviggodt at være.
Der er saa dejligt, hvor Land og Sø
Er lagt for Foden som et Klæde,
Men dejligst er der, hvor Dalens Skjød
Indslutter al vor Hjertensglæde;
Der samler Alting sig i Harmoni,
Og Alt er Rolighed og Drømmeri,
Roligheds Lyst
Fylder vort Bryst,
Der er saa eviggodt at være.
Der er saa dejligt, hvor Bølgen slaar
Sit Belte om de danske Kyster,
Hvor Bøgeskoven i Solskin staar,
Og Klinten sig mod Havet bryster;
Der er saa skjønt ved Danmarks Moderbarm,
Men dejligst er der i den Elsktes Arm,
Kjærligheds Lyst
Fylder vort Bryst,
Der er saa godt, saa godt at være.