Over Thyras hensmuldrede Volde
Vajer Valdemars rød-hvide Flag
Og slaar Kors over Kæmperne bolde,
Før de gaa i det blodige Slag:
Skjoldmø, du gjæve!
Nornerne væve
Fremtidens Væv — du skal leve.
Og de Kæmper fra Hedenolds Dage
Løfte Gravens den mosgro’de Sten,
Og med Skrep kommer Uffe hin spage,
Thi som før er der To imod En.
Skjoldmø, du gjæve!
Nornerne væve
Fremtidens Væv — du skal leve.
Og Kong Frederik kan ej forlade
Sit hengivne og trofaste Folk,
Han vil møde med Ryes Brigade
Og de Helte fra Isted og Stolk.
Skjoldmø, du gjæve!
Nornerne væve
Fremtidens Væv — du skal leve.
