I vor Barndom vi hørte Kartovernes Brag,
Og vor Drot fik vi kjær og vort Land og vort Flag;
Gjennem Krudtdampens Sky saa vi Frihedens Sol
Sprede Lys over Jorden fra Pol og til Pol.
End er Kampen ej endt, end har Friheden ej
Overalt til hvert Folk og hvert Land banet Vej,
Men for den vil vi trøstige gribe vort Sværd,
Vil vi glade os øve i Krigerens Færd!
Langt fra Hjemmet, hvor Bækken sig slynger
Gjennem Dale og rolige Søer,
Og hvor Fiskeren sagte sig gynger
Over Strand mellem frodige Øer;
Hvor vi hørte Kartovernes Bulder,
Hvor vi sang vore dejligste Kvad,
Staa vi nu med vor Bøsse paa Skulder
I en lige og tætsluttet Rad.
Fremad Marsch! med lystig Sang
Maalet naa vi nok engang
Under Hurra og Jubel og Hornenes Klang.
Rask afsted! vi kan ej koldt
Se, Tyranner Sejr beholdt.
Leve Danmark, vor Moder, den Havfrue stolt!