Antologier

Det var en Sommermorgen

endnu før det blev Dag,

da yppedes paa Heden

et Holger-Danske-Slag;

da Sol stod op i Øster,

den næppe var at se,

og alle Fuglerøster

i Struben kvaltes de.

Det var paa Isted Hede

og saa i Øvre-Stolk,

for gamle Danmarks Ære

da stred det danske Folk,

ja, for den danske Tunge

og for det danske Land

stred Heltene de unge

som gamle Hildetand.

Der faldt den gamle Nordmand,

den djærve Schleppegrell;

han regned’ mer ej Kugler

end Hagl det haarde Fjæld!

Der faldt den bolde Læssøe

i Heltemanddoms-Aar,

og for den danske Løve

det var et Hjærtesaar.

Guds Fred med vore døde

i Danmarks Rosengaard!

Guds Fred med dem, som bløde

af dybe Hjærtesaar!

Vor Kjærlighed med alle,

de store og de smaa,

som vilde staa og falde

med Løven askegraa.