Johan Grove (1859–1917)

Inde i Kirken mødes to vidt forskjellige Følger.

Efter en Barnekiste det ene saa stille gaaer;

Forrest skrider en Kvinde, der søger, saa godt hun formaaer,

At standse sin sviende Hulken, mens Barmen krampagtig bølger.

En Daab har samlet det andet; — se, Moderen Armen slaaer

Saa fast om den Spæde, som gjaldt det imod en usynlig Forfølger

At værne ham; stolt hun betragter sin Lille, der Ansigtet dølger

Hjemmevant ved hendes Bryst og pludrende kræver sin Taar.

Snart er Puslingens Daab og den tunge Ligfærd tilende,

Kirken tømmes, — da mødes i Gangen tilfældig de Tvende,

Vexle et hastigt Blik og forlade det hellige Sted.

Men — som et Tegn paa, hvor Bønnen forunderlig Sjælen kan bøje —

Græder den unge Moder, da hun paa Kisten faaer Øje,

Og til den Nyfødte smiler Kvinden, som nylig græd.