Barfodmunken
Af Walter Scott.
Af Walter Scott.
Kammerat, jeg vil unde Dig et Aar eller to —
Snus Europa igjennem uden Rast, uden Ro:
En Mand saa frisk og munter som Barfodmunken — nej,
Søger Du, til Du styrter, Du finder ham ej.
En Ridder galopperer for sin Dame i Dyst,
Ved Aften hjem han bæres med gjennemboret Bryst;
I Hast jeg ham skrifter — thi paa den ganske Jord
Hans Dame veed ej bedre Trøst end Barfodmunkens Ord.
En Konge? — Pyt! For Hætten og Munkekappens Uld
Gav mangen Prins med Glæde sit Purpur og Guld,
Men bytte med en Krone sin kjære Kutte graa —
Nej, nej, saa dum en Tiggermunk Du sikkert aldrig saae.
Paa Vandring drager Munken; det hele fede Land
Sit Herredom, sit Eje han trøstig nævne kan;
Gang har han, hvor han lyster, og naar han hvile vil,
Er hver Mands Dør ham aaben, hvert Hus ham hører til!
Man venter ham til Middag: tom Lænestolen staaer,
Og Ingen rører Suppen, før han til Sæde gaaer;
Thi sidde blødt ved Ilden og blive dygtig mæt,
Det, skulde jeg mene, er Barfodmunkens Ret.
Man venter ham til Aften: Postejen damper alt,
Det sorte Krus de fylde og brygge Øl af Malt,
Før jager Konen Manden ud paa den vaade Eng,
Før hendes Munk skal mangle en Pude i sin Seng.
Højt leve da Sandaler og Kutte og Snor,
Frygt Djævlen, ær din Pave, det er et Visdomsord!
At plukke Livets Roser, men uden Tornestik,
Den Gave Barfodmunken fremfor de Andre fik.