Fransk DuelSkjemtedigt af Friedrich Bodenstedt.Frankrigs store KrigsministerBoulanger af Harme fnøs.Lareinty Kujon ham kaldte,Jøsses, dér var Pokker løs!»Frække, tag det Ord tilbage«,Skreg Ministren, »eller bi!Du er dødsens, før Du troer det.«— »Sagt er sagt!« sa’e Lareinty.»Vid, min Ære og er Frankrigs,Den maa holdes hvid som Sne.Pletten jeg med Blod aftvætter«,Stolt forkyndte Boulanger.Og til Tvekamp, vild og blodig,Som stort Røre vækker iHele Frankrig, strax sig rusteBoulanger og Lareinty.Lynsnart over hele VerdenDette Rædselsbudskab gaaer,Spændt man venter Nyt om, hvem derFaaer i Kampen Banesaar.Dog de tvende Stridsmænd tænkte:I os ruller Frankrigs Blod —Frankrig, som uhævnet lider!Lad os spare Kraft og Mod!Vinden let et Ord henvejrer,Kuglen kjender ej Pardon,Dybt i Kjødet den sig borer,Derfor, Frankrig, os forson!Saa det skete. Begge fyredAf i Luften deres Skud,Og lig Offerdamp slog RøgenAf de to Pistolløb ud.Boulanger af Folket førtesTil sit Hjem med Pragt og Pomp.Lareinty sa’e: »Mellem BrødreBli’er selv skarpest Klinge stump.«Frankrig jubler, Tydskland skjælver:Alle Engle staa det bi!Thi i Live blev jo baadeBoulanger og Lareinty.