Tro sin Dronning til sin Grav
Tristan lød ej Hjertets Stemme,
Villieløs han maatte fremme,
Hvad ham Elskovsdrik indgav.
Hulde, Du mig skylder Tak,
At jeg Trylledrik ej drak,
At kun Du mit Sind fortryller,
At af Hjertets Væld jeg hylder
Dig, Du Rene,
Blide, Væne,
Lad mig nu da blive din,
Som Du kaaret er til min!