Se, hvor Held kan følge andre Piger!
De har Kjærester, har gode Venner,
Som de skjænke deres Hjertegaver,
Fine Skjorter, varme, uldne Strømper.
Ingen Ven jeg stakkels Pige ejer,
Hvem jeg kunde skjænke ømme Gaver:
Jeg syer Skjorter kun til mine Sorger,
Strikker bløde Strømper til min Længsel.
Om jeg Stakkel snart fandt Fred i Graven,
Af den blege Mand derned blev hentet,
Kunde jeg til Døden Strømper strikke,
Strømperne af mine Hjertekvaler,
Skjorterne af mine mørke Dage,
Frakke kan jeg sy af tunge Tanker
Og en Trøje til af Taarestrømme!