Utak er ofte Digterværkets Løn;
Den Stund dog, da en Strophes lette Vinger
Manna fra Paradisets Kilde bringer,
Har varig Livskraft og er stor og skjøn.
Dens Sødme Sjælen helt kan gjennemtrænge,
Som Blomsterduft trods Støv kan bølge ind,
Som Farver gjemmes i den Blindes Sind,
Som slukte Stjerner straale langt og længe.
Et trøsket Kors, faldt end Guds Billed bort,
Med Korsets Tegn vil Vandringsmanden ære,
Og Digterpanden evigt Præg vil bære
Af Lykkens Kys, var det end nok saa kort!