Nu bryder det Blaa gjennem Skyernes Dække,
I Træernes Løvtag paa tusinde Kanter
Det funkler og gnistrer som af Diamanter,
Og Skumhvirvler smykke de jagende Bække.
Hør Vindene suse,
Hør Vandene bruse!
Det pladsker og snøfter,
Det toner og klinger fra Klippernes Kløfter, —
Mig tykkes, derinde
I alt dette Bulder
Nu Pan er at finde —
Han Styrtebad faaer over Lænder og Skulder,
I Hænderne slaaer
Og ryster fornøjet sit pjaskvaade Haar.