Du, som indviet nu Din Vandring skiønt fuldender
og staaer ved Lysets Væld,
modtag af Brødres Røst, som for af Broder-Hænder,
et mandig-ømt Farvel!
Ei sidder Smigerlyd paa strenge Murers Tunge,
ei i hans Øie Graad:
men medens Mindesang i Ordnens Hal skal runge,
ei glemmes vil Din Daad!
Thi sprang end mægtig Steen i gamle Forbunds Tempel,
dens Spoer dog ei forgaae,
og saa skal herligen Dit Borgersinds Exempel
der længe præget staae! —
Og gak nu freidigt ind til Ordnens Overpræster;
der samles vi igien.
Gak hen til Lysets Væld, op til vor store Mester,
frigiorte Mestersvend! —