Det lysner over Baggaardstag,
og Huset sover trygt.
Nu kan jeg til mit Arbeid gaae
i Mag og uden Frygt.
En stakkels Pige trælle maa
for Andre Nat og Dag,
hvordan hun faaer sit Eget gjort,
det bliver hendes Sag.
Men Gud skee Lov for Jens! Han er
saa ærekjær og tro.
Paa Søndag lyses trediegang,
saa skal vi fæste Bo.
Gud signe ham! Og den, som her
jeg stopper Puden til!
Lidt mere Fyld! Det fattig Lam
saa sødt da sove vil.
Paa Sopha hviler Fruen sig
og stønner for hvert Skridt.
Men jeg maa bære Vand endnu
og vadske Trappen tidt.
Dog Gud seer ned og gier nok mig
en Glut saa sund og trind,
mens hun, som sidst, en Skrælling faaer,
der skjælver for hver Vind.
Til Nytaar fik jeg fire Mark
for Aarets sure Slid. —
Naa da, hvor Dynen slunker ind!
Den vidner om min Flid.
Jeg faaer sye til. Dog, lidt endnu,
skjøndt Vuggen færdig er.
Til Jens kan jeg vel bjerge end
en lille Pakke Fjer. —
Nu Kosten fat og feiet op,
og Sengen redt saa pænt.
Jo, Stine hun er fix og net,
og hendes Kammer rent.
Den Seng vil blive mig lidt haard
den Tid, der er igjen.
Dog gjør man Meer vel for sit Barn
og for sin Hjertensven. —