81. Hjemmet
Mel. af H. R. Bishop.
Mel. af H. R. Bishop.
Om Glæder end betegned’
hvert Fjed vi vandre frem,
dog Længsel Sjælen fylder
ved Tanken om vort Hjem, —
og aldrig du i Verden vil finde noget Sted,
hvor som i Barndoms Egne dit Hjærte føler Fred.
Hjem! Hjem! mit kjære Hjem!
Nej ingen, ingen Plet er skjøn som du, mit Hjem!
Landflygtig jeg mod Hjemmet
igjennem Taarer ser; —
ak! skal min elskte Hytte
jeg aldrig skue mer!
Sødt Fuglene der synge med den mig kjendte Røst,
der atter Fred neddaled’ i sorgopfyldte Bryst.
Hjem! Hjem! mit kjære Hjem!
Nej ingen, ingen Plet er skjøn som du, mit Hjem!
Fra Himlen stiger Sjælen
til Jordens Dale ned,
men aldrig kan den glemme
sin Himmels Salighed;
med Anelsernes Længsel i Bøn den hæver sig,
at komme dog tilbage til tabte Himmerig.
Hjem! Hjem! Saligheds Hjem!
Hvad ejer Jord saa skjønt som du, mit sande Hjem!