Spotte Pesten? — hvem gør det;
Det gør kun en Daare.
Slaas med Sygen — det er ret —
Til de bringer Baaren!
Vore Vaaben — godt Humør,
Til vi faar den blaa Kulør;
Ikkun den af Pesten dør,
Som for Pesten ræddes.
En falder i Krig,
En fældes af Sot,
En fryser ihjel paa en Landevej:
I Dag er det mig, i Morgen Dig —
Alle saa gaar vi rabundus.
Ejed Du de vises Sten,
Dog til sidst Du døde;
Selv med Jernets Marv i Ben,
Benene blir bløde.
Humpe om ved Krykkestok,
Ryggen krum som Hjul paa Rok,
Af de Løjer fik Du nok,
Om det evigt vared!
At falde i Krig,
At fældes af Sot,
Det bliver vel et, jeg frygter det ej:
I Dag er det Dig og i Morgen mig —
Alle saa gaar vi rabundus.