Hun kommer
II
II
Se, hvor hun træder den Sti saa grøn;
sin Vej gennem Knopper hun bryder,
ser sig om ilon,
vender sig paastand,
længes, og sin Længsel fortryder;
Spørgsmaalet spiller om Læbernes Rand:
hvem er denne Mand?
mon han kysse kan? —
Hun aner ej, hvad kysse betyder.
Barmen sig vugger saa frisk bag Lin
og spænder sin tvedelte Bue,
Munden er saa fin,
Panden er saa klar,
ædel er den Jomfru at skue.
Luthen blir stemt, som ved Lænden han har;
Øjets blanke Glar
dugges ved hans Svar,
og Kinden faar saa sælsom en Lue.