Der han sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden.
I Jesu Fjender, Daarer, som I vare!
Hvis han er ej Guds Søn, hvad I jo nægte,
Hvi mod den stille Mand med Krigsstyr fægte,
Hvi mod hans Liv da lejre slig en Skare?
Men hvis hans Udspring er det evigklare,
Da maa den stærke Fader paa ham slægte —
Hvad kan mod ham en jordisk Magt da magte,
Ifald han er tilsinds sig at forsvare,
Dog han er kun tilsinds for os at bløde,
Men at hans Byrd og Magt de skal fornemme,
Han siger: Det er mig, og ned de bæve:
En Guddomshøjhed toner i hans Stemme,
Dem straaler Guddomsglorien imøde
Og viser, at han Knæfald har at kræve.