18. Lad mig saasandt, min Sol, ej elskes længer saa kjærligt
(Sulpicia til Cerinthus.)
(Sulpicia til Cerinthus.)
Lad mig saasandt, min Sol, ej elskes længer saa kjærligt,
som det forgangen Dag tyktes mig dog, at jeg blev,
om i min Ungdoms forviltrede Tid en Gjerning jeg finder,
som jeg maa sige saa haardt volder Fortrydelse mig,
som at jeg Natten igaar lod ene dig vente. Jeg ønsked
blot, at min Kjærligheds Ild ej skulde røbe sig helt.