Kjæreste blandt alle Aarets Dage!
Du har gjort mig lykkelig og rig;
Du Sophie skjenkte mig til Mage:
Evig derfor jeg velsigner Dig.
Ja, Sophie! Du med Sødhed fyldte
Livets Veje i min Ungdoms Vaar;
Ene Dig mit hele Held jeg skyldte
I saa mange Modenhedens Aar.
Maa Du endnu vandre ved min Side
Fro og karsk de saa forundte Tal!
Ene Du kan gjøre mig dem blide.
Det til sidste Stund jeg føle skal.