Den 75. Psalme
Mel. Vreden din afvend.
Mel. Vreden din afvend.
1.
Vi takke dig — vi takke dig, o Herre!
Udbredt er din guddommelige Ære,
Din høie Daad, som Slægt til Slægt fortæller,
Vor Sang besieler.
2.
Du taler og vi kiende Jordens Dommer:
„Jeg (siger du) jeg, naar min Time kommer,“
„En nidkier og retfærdig Dom forkynder“
„For hver en Synder:“
3.
„Jordkloden skialv, den er en Rædsel vorden“
„For dem, som nys saa trygt beboede Jorden;“
„Jeg holder og grundfæster Jordens Piller,“
„Dens Oprør stiller.“
4.
„Jeg siger til en Spotter: raes ei meere!“
„Og til en Uretfærdig: jeg er Herre!“
„Dit Horn du ei saa høit i Veiret kaste,“
„Ei Himlen laste.“
5.
„I eders Horn ei hæve mod det Høie,“
„Med frække Ord I ei mod Himlen støie,“
„Og ikke med oprakte Halse skrige“
„Mod den tillige.“
6.
„Thi Hævneren skal ei fra Østen komme,“
„Og Vesten skal ei bringe Straffe-Domme,“
„Ei Ørken — men — Gud dømmer — han nedbøier,“
„Og han ophøier.“
7.
„Han holder i sin stærke Haand et Bæger,“
„En blandet Viin deri paa Bredden leeger,“
„Som dunkel-rød af megen Styrke bruser,“
„Og snart beruser.“
8.
„Han rækker den, og I undgaae den ikke,“
„Thi alle Uretfærdige skal drikke,“
„Ja nødes til at drikke den tilhobe,“
„Til sidste Draabe.“
9.
Men Jacobs Gud! jeg ved dit Navn mig fryder,
Dig hylder jeg, og nidkier sønderbryder
Voldsmandens Horn — en Redelig skal være
Hos mig i Ære.