Bautasteen
Reist over en Dannemand i hans levende Live.
Reist over en Dannemand i hans levende Live.
Vi veed jo, at Petrus betyder et Fjeld,
Som hverken af Storm eller Vandevæld
Fra Grunden skal lade sig rykke.
En levende Petrus i Syd her opstaaer,
Vandstyrtningen mod ham forgjæves slaaer:
Paa ham kan Du lide og bygge.
Naar Jægerne fare par force for,
Og endelig sætte den ædle Hjort,
Han sig til det Yderste værger.
De Hunde ham ængste med Bjæf og med Tand,
Men Hjorten med Kjækhed, saalænge han kan,
For Koblet sig tapperlig bjerger.
Jeg haver nu sjunget saalænge, saa tidt,
Om Dannemænds Dyder, saa bredt og saa vidt,
I Fædrelands frugtrige Have.
Hvor Een sætter Livet paa farligt Spil,
Jeg sætter saa gjerne min Tone til;
Forevige vil jeg den Brave.
Ja Ham, der stod som en Klippe fast,
Mens Tydskheden stormed ham uden Rast —
Ham bør det os Danske at prise;
Thi saadan en Færd, den er rigtig dansk,
Den seirer mod Alt, hvad som udenlandsk
Os Vintervejen vil vise.
Peter Hjort Lorenzen! ja det er Dig,
En Kæmpe foruden al Dadel og Svig,
Vi Borgerkrandsen skal byde.
Naar siden Du tynges af Aarenes Vægt,
Og længe derefter, blandt yngre Slægt,
I Danmark Din Hæder skal lyde.